Ved dit første besøg i klinikken vil du blive bedt om en tilladelse til at klinikken registrerer og opbevarer dine oplysninger omkring hvilke behandlinger, du har modtaget, helbredsoplysninger, brug af medicin og dine personlige data. Dette er jf. Persondatalovens §5, 6, 7 og 8 samt Lov nr. 351 af 19/5-2004 om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere § 2 stk. 3.
Du vil samtidig give samtykke/tilladelse til, at Klinik Navital kan indberette til sygeforsikring ”danmark” samt diverse Sundhedsordninger.
Ved oprettelse i mit online booking system giver du tilladelse til at klinikken sender sms og e-mail som indeholder kvittering og bekræftelse af aftalte tidspunkter samt ”reminder” på behandlinger.
De registrerede oplysninger opbevares i 5 år efter seneste besøg. Du kan på hvilket som helst tidspunkt trække dit samtykke tilbage. Du trækker samtykket tilbage ved at rette henvendelse til mig, og jeg sletter dine oplysninger.
Formålet med at indhente disse oplysninger er, at klinikken til enhver tid har den viden som der er brug for, for at kunne yde den bedste service for dig som klient.